Hvad fagrest skal jeg bryde
Af Havens Flora fin?
Hvad Blomst er værd at pryde
En Barm saa ren som din?
Ja ren som Liljens Stængel,
Og dog saa varm i Hu,
Hernede alt en Engel,
Maria, saa var du! . . .
Og derfor vil jeg bryde
Kun Roser, Liljer hvide;
Kun de er værd at pryde
Din Barm, du rene, blide.
End vil jeg ikke glemme
En Gren af Christi Blod —
— Pensé og Glemmigeien
Dem strø vi dig paa Veien —
— Cypressen vil jeg gjemme
Til os, som du forlod.

   Camilla Collett
   fra Efterslæt, 1837-1895