Du er her
Hjem > Kultur > Poietikk > SOMMERFUGLEDALEN VIII

SOMMERFUGLEDALEN VIII

Et liv der ikke dør som ingenting?
Hvordan hvis vi i alt det menneskeskabte,
naturens sidste selvoptagne spring,
må se os selv i det på forhånd tabte,

må se den mindste stump af kærligheden,
af lykken i en formålsløs proces,
gå ind i billedet af menneskeheden
som græsset, selv når det er gravens græs.

Hvad skal vi med den store atlasspinder,
hvis vingefang udbreder jordens kort,
den ligner mest det hjernespind af minder,

vi kysser som ikoner af de døde,
med smag af dødens kys, der rev dem bort.
Hvem er det der fortryller dette møde?

Inger Christensen
Fra ‘Sommerfugledalen’, 1991

Jo Selsjord
Jo Selsjord
Nesoddinnvandrer fra omkring 1980; ydmyk og stolt amatør i det meste; evig interessert kverulant for Nesoddens mulige fremgang.

Legg igjen en kommentar

Top
%d bloggere liker dette: