Du er her
Hjem > Kultur > Poietikk

TROMMEREISE

Før du knuser mine glassøyne og jeg tar imot din blindhet Mens du kysser mine fløyelslepper og jeg later som jeg sover spenner vi et trommeskinn over våre hule liv og begge undres vi over hvem som slår Hildi Bragason, fra '27 dikt, 1 samling', 2018

BANG THE DRUM SLOWLY

I meant to ask you how to fix that car I always meant to ask you about the war And what you saw across a bridge too far Did it leave a scar Or how you navigated wings of fire and steel Up where heaven had no more secrets to conceal And still you found the

SOMMERFUGLEDALEN VIII

Et liv der ikke dør som ingenting? Hvordan hvis vi i alt det menneskeskabte, naturens sidste selvoptagne spring, må se os selv i det på forhånd tabte, må se den mindste stump af kærligheden, af lykken i en formålsløs proces, gå ind i billedet af menneskeheden som græsset, selv når det er gravens græs. Hvad skal vi med

FJØSNISSENS FARVEL

ei natt sit fjøsnissen i hagen spelar munnharpe lyden klør i øyregangane, tørkar ut munnen, eg står opp og drikk flatt vatn, går ut harpelyden ligg som ein pendel i nattevarmen, slår mot pulsen fjøsnissen er ein stubbe på gelenderet han balanserer ikkje, han har grodd fast min kjæraste floke, min kjæraste kvervil, min kjæraste krull! seier han, legg munnharpa i

FOREVER YOUNG

May God's blessing keep keep you always May your wishes all come true May you always do for others And let others do for you May you build a ladder to the stars And climb on every rung And may you stay forever young Forever young, forever young May you stay forever young May you grow up to be

STEINBRYTER-VISE

Nisser og Dverge /   bygge i Bjerge; men vi skal mine dem alle herud. /   Thi, mens vi synge /   muntre i Klynge, sprænge vi Bjerget i Luften med Krud. Ja lad os bore /   dybe og store Huller i Graastejn og Blaastejn og Flint! /   Da, mens vi synge /   muntre i Klynge, sprænge vi Bjerget i Stykker og Splint. Hurra!

SOMMERFUGLEDALEN VII

Og foregøgler universets tåbe sig selv, at der er andre verdner til, hvor guderne kan både gø og råbe og kalde os tilfældigt terningspil, så mind mig om en sommerdag på Skagen, da engblåfuglen under parringsflugten fløj rundt som himmelstumper hele dagen med ekko af det blå fra Jammerbugten, mens vi, der bare lå fortabt i sandet, så talrige

VAND

Solen kaster sig mot jorden, som en drægtig tigerinde sprunget ut av rummets jungel, glefsende mot blod i blinde. Kvalt i dyrefavnens kvalme, grusomt klæbet fast til dypet, under lyset, under stanken, under havnens tunge byrder, kravler langsomt menskekrypet. Hør, hvor kuli-sangen raller! Som et stønn av blod og svette gisper det fra dokk og kai. Det er sommer i Shanghai. Gin and

I DE STORE KATEDRALER (St. Benoit sur Loire)

Ennå høres dumpe slag av klokkers malmer. Tonestrømmer fra de glemte salmer. Folkeskarer ut og inn der svunne tider taler i de meget store, meget gamle katedraler. Ennå sees solskjær om en kvinne med et nyfødt barn på armen dypt derinne. Nesten lysredd. Bak et hav av kjerter må hun lytte til de redde hjerter som et håpets

DE HELLIGE TRE KONGER

Vi hellige tre kongemenn fra nord og syd og øst har lest i himlens stjerneskrift, og dette gav oss trøst. Vi var i hvert vårt fjerne land og trodde hvad vi så. Og vi tok belte, stokk og sko og kongedrakten på. Men ingen av oss visste om de andre konger to. Vi trodde oss alene på den lange vei vi

TREET SOM VEKSER OPP-NED

Drømmen er et tre som vekser opp-ned: Røttene festet i himmelen, fine rothår suger sær grokraft fra moldmørket mellom stjernene, mens krona brer ut sine greiner til en hvileplass for fuglene i menneskehjertets uendelige rom. Hans Børli (fra 'Dagen er et brev', 1981)

THE WAKING

I wake to sleep, and take my waking slow, I feel my fate in what I cannot fear. I learn by going where I have to go. We think by feeling. What is there to know? I hear my being dance from ear to ear. I wake to sleep and take my waking slow. Of those

NOVEMBERTREET

Sjå treet i november ribba for alt berre røter og sanning og veljelause greiner lik utstrekte hender utydelige i frostrøyk ei skrift på usynlege vegger fragment av eit urspråk heilag, bodskapeleg å, vi må lære å stave tyde desse gåtefulle teikn i lyset av vårt liv før det mørknar Åse Marie Nesse, Frå 'Vinterhuset', 1981

SOMMERFUGLEDALEN VI

Som påfugløje flagrer de omkring, jeg tror jeg går i paradisets have, mens haven synker ned i ingenting, og ordene, der før var til at stave, opløser sig i falske øjepletter, dukatfugl, terningfugl og Harlekin, hvis gøglerord om kiselhvide nætter forvandler dagens lys til måneskin. Her gror de stikkelsbær- og slåenbuske, som ligegyldigt hvilke ord du spiser gør livet sommerfuglelet

INGEN KOMMER UNDAN POLITIKEN

Trött mamma vaggar lilla Lina Dumma mamma, du får inte gå Sjung en vals om blommorna och bina Städa, mamma, damma och stå på Inte ger man fan i politiken För att man är konventionell Byta blöja, läsa gammal saga Askungen får sin rike prins Kvinnan skulle vinnas och behaga Nog är dom rara, men dom finns Även om dom

Top